Standup recovery - at leve med en sindslidelse og komme sig

Dorte, Martin og Christian dannede team Standup recovery i starten af 2005, og har lige siden holdt foredrag om at leve med en psykisk lidelse og komme sig.

Trioen havde under foredraget på Skovvænget fokus på, at det er muligt at komme sig, men det kræver en accept af sin sygdom. Derudover blev det fremhævet, at man som sindslidende, må have har fokus på den raske side af sig selv og de positive energier for at komme sig. Martin fremhæver i denne forbindelse, at han ser recovery, som en måde at indrette sit liv efter de ressourcer man har til rådighed og få så meget ud af livet som muligt med disse ressourcer. Derudover fremhæver team Standup recovery, at det er vigtigt for dem at komme med gode råd til andre, der lever med en psykisk lidelse. Under foredraget blev det tydeligt, at der er flere forskellige elementer, der har haft betydning for, at Dorte, Christian og Martin hver især har formået at komme sig.

Accepter sygdommen og brug de ressourcer der er til rådighed

Martin er 45 år og bor i en solistbolig i København. Martin fortæller på en medrivende måde om sit liv med diagnosen skizofreni. Allerede som barn fornemmer Martin, at der er noget galt. Han er ikke som alle andre. Han lever med en angst, som følger ham gennem hele barndommen, ungdommen og en periode af hans voksenliv. Den sætter sit præg på den måde Martin har oplevet livet. I 1987 bliver det for alvor tydeligt for Martin, at der er noget galt, da angsten og myldretankerne præger hans adfærd. Derfor indlægger Martin sig frivilligt på Bispebjerg hospital, hvor han får Cisordinol. Med dette præparat oplever han, at tankerne helt forsvinder, og han bliver apatisk. Medicinen har dæmpet hans symptomer, men han har det ikke godt. I 1995 prøver Martin en ny medicin Trilafon, som bliver vendepunktet i hans liv. Han går over til en lille dosis Trilafon, som bevirker, at han liver op, får mere overskud og samtidig erkender, at han er syg. Med den nye medicin oplever Martin således et opsving, hvor han får det meget bedre. I dag har Martin et aktivt liv, hvor han arbejder som frivillig i en varmestue og har et skånejob på et værested. Martin understreger, at han, med de ressourcer han har til rådighed, er i stand til at leve et godt liv med masser af indhold.

For en gang skyld tror jeg, at jeg kan lide livet

Dorte fortæller en barsk historie om overgreb, selvmordsforsøg, indlæggelser på lukkede afdelinger og om at blive bæltefikseret et utal af gange uden vagt. Når man ser på den 38- årig Dorte Raffenberg, der har diagnosen skizofreni, har man svært ved at genkende den kvinde, hun taler om. Et ophold på højskolen En bro til livet, der er rettet mod folk med psykiske lidelser bliver vendepunktet i Dortes liv. Her oplever hun for første gang i lang tid nærvær og en accept på egne præmisser. På højskolen begynder Dorte at dyrke motion, og det får en stor betydning for det liv hun i dag lever. Dorte mener, at motion har givet hende motivationen til at fighte for et godt liv med en diagnose. Dorte er i dag aktiv i Kæmperne, som er den største idrætsforening for psykisk syge i Danmark. Dorte bruger sporten til at sætte sig mål og nå dem. Hendes næste mål er at løbe en halvmaraton ved årets Broløb. I dag bor Dorte i en solistbolig i København, og er aktiv som journalist på bladet OUTsideren, der har til formål at se psykiatrien indefra. Dorte afslutter foredraget med at fortælle, da hun flyttede ind i sin lejlighed for to år siden kunne hun for første gang i lang tid udtrykke Jeg tror for en gang skyld, at jeg kan lide livet.

At leve, opleve og opdage livet

Christian fortæller om perioden fra han i 1997 lod sig indlægge til fem år senere, hvor han erklærer sig rask. Den 14. maj 1997 indlægger Christian sig frivilligt på den psykiatriske skadestue på Bispebjerg, efter en længere periode med isolation og angst for det omkringliggende samfund. Christians har diagnosen skizofreni. Efter en tre ugers indlæggelsesperiode bliver Christian overflyttet til distriktspsykiatrisk center, og i denne periode erkender Christian, at han syg. Med overflytningen til distriktspsykiatrien regner Christian med, at det bare vil gå fremad, men det går både frem og tilbage... måske mest tilbage. I 2002 oplever Christian for første gang et opsving, hvor han føler en vilje til at leve igen. I denne periode begynder Christian at tage afstand fra sygdommen. Han fremhæver, at han får mere fokus på den raske side af sig selv, hvilket bevirker, at han får energi til at gøre ting, som var helt umulig for ham at gøre tidligere. I løbet af de efterfølgende måneder får Christian det bedre og erklærer sig rask. På distriktspsykiatrisk center accepterer Christians læge vurderingen, og et halvt år efter fratages han sin diagnose. Martin er i dag medicinfri og fortæller, at han hver dag oplever nye sider af livet, og at han hver morgen tænker Yes endnu en dag hvor jeg lever og oplever en verden fyldt med muligheder. Efter foredraget taler Martin, Christian og Dorte om, at der også er en selvudviklende dimension i at fortælle sin livshistorie. Det nedbryder nemlig en barriere hos dem selv at stille sig op og fortælle deres historie. Det er derved også en måde at bearbejde de sygdomsforløb, de hver især har gennemlevet. Læs mere på team Standup recoverys hjemmeside http://www.standuprecovery.dk